Mere ro og overskud i hverdagen

Vi vil med dette kursus tage udgangspunkt i, hvordan du kan hjælpe dig selv og ikke hvordan dine omgivelser kan ændres.

Dette kursustilbud er bestående af 3 sammenhængende moduler. Kurset handler om at erstatte stress og manglende trivsel med mere ro og overskud i hverdagen. Stress er en iboende mekanisme i os alle, som vi skal blive gode til at mestre og kurset giver input til og træning i at styrke netop disse kompetencer. Vi vil med dette kursus tage udgangspunkt i, hvordan du kan hjælpe dig selv og ikke hvordan dine omgivelser kan ændres.

1. modul

  • En kort gennemgang af stress-mekanismerne, da vi må forstå hvad stress er, inden vi kan begynde at arbejde med at håndtere og mestre det.
  • Hvordan vi giver vores hjerne førstehjælp hvis stressen skaber mistrivsel
  • Hvordan vi forvalter vores energi

2. modul

  • Her vil vi kigge på hvordan vores tanker, bekymringer, grublerier har sammenhæng med stress
  • Vi kan bruge mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det. Den strategi kan tappe os selv for energi og overskud, ligesom vi kan øge risikoen for at udvikle eller vedligeholde stress.
  • Igennem øvelser vil vi arbejde med, hvordan man kan identificere de tanker, der trigger vores bekymringer og grublerier og hvordan vi kan arbejde med at begrænse dem.

3. modul

  • Opsamling fra de 2 første moduler
  • Forsættelse af øvelser til at begrænse bekymringstanker og grublerier

Form

  • Holdstørrelse på maks 10 personer
  • Formen vil være oplæg, dialog og øvelser
  • Der vil ikke være fokus på den enkelte deltagers egen historie, men på at introducere redskaber og afprøve disse.
  • Mødetid er 2 ½ time pr gang

Tid: 
Formiddagshold 30. september, 11. oktober og 25. oktober 2021. Alle dage kl. 9.00-11.30 – forplejning bolle og kaffe/te
Eftermiddagshold 30. september, 11. oktober og 25. oktober 2021. Alle dage kl. 13.00-15.30 – forplejning kaffe/te og kage
Aftenhold 30. september, 11. oktober og 25. oktober 2021. Alle dage kl. 17-19:30 – forplejning sandwich og sodavand

 
Sted:
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Søvej 3, 8600 Silkeborg.


Målgruppe:
Alle ansatte i Silkeborg Kommune som har et ønske om at opnå større ro og overskud i hverdagen. Kurset er gratis.
Workshoppen kan også rekvireres af enkelte arbejdspladser, hvis man kan samle en gruppe. Kontakt da Stress-enheden

Undervisere:
Konsulenter fra HR Stress-enheden.

Pris:
Det er gratis at deltage i kurset. Der er kaffe/te med brød i en pause.

Antal:
Max 10 deltagere pr. hold