Informationsmøde om webtilgængelighed

Kom og hør om Lov om tilgængelighed og hvad det betyder for dig som redaktør eller systemejer på et af kommunens websteder (hjemmesider og selvbetjeningsløsninger) og apps.

Informationsmøde for alle der er redaktør eller systemejer på et af kommunens websteder eller apps samt lokalråd, der har en hjemmeside.
Læs mere om lokalrådene og tilgængelighed

Vi skal som kommune sikre, at flest mulige borgere kan bruge vores websteder og apps.

Det gælder ikke mindst borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Det stiller krav til, hvordan vores websteder skal være bygget op og til det indhold, vi lægger på vores websteder.

Alle kommunens websteder og apps skal være webtilgængelige.

Krav om tilgængelige, offentlige websteder er formuleret i Lov om tilgængelighed, der blev vedtaget april 2018. Loven træder i kraft løbende med første deadline 23. september 2019.

Webteamet holder to informationsmøder i september, hvor du kan høre mere om, hvordan du skal forholde dig som redaktør eller systemansvarlig for et websted eller en app.

Hvornår/hvor:

Onsdag 11. september 2019, kl.13.00-15.00
Medborgerhuset, sal C

Torsdag 12. september 2019, kl.8.30-10.30
Medborgerhuset, sal A

Tilmeldingsfrist:

Mandag 9. september

Beskrivelse:

Informationsmøde, hvor Webteamet orienterer om aktuel viden og retningslinjer i forhold til webtilgængelighed. Mulighed for spørgsmål. 

Målgruppe:

  • Redaktører og "ejere" af subsites i Sitecore
  • Redaktører på kommunens hovedhjemmeside silkeborg.dk
  • Systemejere og redaktører på andre af kommunens webplatforme (alle kommunens websteder og apps er omfattet af loven)
  • Lokalråd med en hjemmeside, uanset hjemmesideplatform 

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte webteamet, webteam@silkeborg.dk